Hvordan styrker vi engagementet og værdien i det danske medlemsdemokrati?

3. sep. 2026

Hvordan styrker vi engagementet og værdien i det danske medlemsdemokrati?

I Danmark er vi stolte af vores medlemsdemokrati. Vi hylder vores ildsjæle, og vi taler om forenings Danmark i samme toner som velfærd og hygge; det er det, vi håber, at verden kender os for. Og ikke uden grund: Der er ca. 65.000 foreninger i Danmark - alt fra håndboldklubber til skolebestyrelser, græsrodsorganisationer og store fagforeninger og boligforeninger. Og mere end 9 ud af 10 af os er medlem af en forening eller frivillig organisation.

Men selvom de fleste af os er med i klubben, er deltagelsen ikke lige fordelt. Ifølge en undersøgelse af hverdagsdemokratier fra TMM i 2024 er en fjerdedel af os ”tilskuere” - vi betaler kontingent, og møder op til aktiviteter, men deltager kun sjældent i generalforsamlinger eller lignende. Spørgsmålet er: er det et problem for foreningerne og demokratiet?